Faktaboks

Victor Kuhr
Født
1882
Død
1948

Victor Kuhr, 1882-1948, dansk filosof. Victor Kuhr blev cand.mag. i klassisk filologi 1908, dr.phil. 1912 og var professor i filosofi ved Københavns Universitet fra 1918 til sin død.

Kuhr var medudgiver af 2.-udgaven af Søren Kierkegaards Papirer (1909-48); hans afhandling Modsigelsens Grundsætning (1915) er stadig en klassiker inden for Kierkegaard-litteraturen.

I 1927 udgav Victor Kuhr Æstetisk Opleven og kunstnerisk Skaben, hvori han, inspireret af Benedetto Croces æstetik, argumenterer for en æstetisk indfølingsteori; se også indføling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig