Faktaboks

Jean Baudrillard
Født
1929
Død
2007

Jean Baudrillard, 1929-2007, fransk postmoderne filosof og sociolog. Jean Baudrillard søgte at gøre op med de tidligere former for kultur- og samfundskritik, bl.a. marxismen, psykoanalysen og Michel Foucaults magt- og seksualitetsanalyser.

Baudrillard hævder, at sociologiens opgave ikke længere kan være at beskrive den samfundsmæssige realitet, da denne, ifølge Baudrillards postmoderne virkelighedsopfattelse er ophørt med at eksistere.

Samfundets drivkræfter er ikke længere de økonomiske, politiske eller seksuelle mekanismer, men derimod flygtige æstetiske fænomener, som Baudrillard fx kalder tegnene, simulationen, spillet og forførelsen.

Jean Baudrillard har fremstillet sine provokerende synspunkter i værker som Oublier Foucault, 1977 (da. At glemme Foucault, 1982) og La Séduction, 1979 (da. Forførelse, 1985).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig