Erlangerskolen, indflydelsesrig gruppe af tyske videnskabsteoretikere og filosoffer, der i 1962 dannedes omkring matematikeren Paul Lorenzen, professor i filosofi i Erlangen fra 1962. Retningen, som også kaldes den konstruktive videnskabsteori, kræver, at alle videnskaber, herunder videnskabsteorien og filosofien selv, skal kunne begrundes metodisk og kritisk. Lorenzen var på dette punkt påvirket af kantianeren Hugo Dingler (1881-1934).

Skolen forlanger, at begrundelsen er fuldstændig, skridtvis og cirkelfri, hvilket bl.a. betyder, at den skal hvile på en begrundelsesbasis, som ikke behøver yderligere begrundelse. Dette grundlag finder man i en førvidenskabelig praksis med tilhørende dagligsprog, der udgør en syntetisk a priori basis.

Udgangspunktet for begrundelsen, som har form af en rekonstruktion, er dels en almen videnskabsteori, der beskæftiger sig med de almene videnskabelige begrundelsesformer, herunder logik og sprogfilosofi, dels de konkrete teorier om de enkelte videnskabers grundlag, protovidenskaberne, fx protofysik.

Foruden Paul Lorenzen er de mest betydende medlemmer Wilhelm Kamlah (1905-76), Kuno Lorenz (f. 1932), Friedrich Kambartel, Jürgen Mittelstraß, Oswald Schwemmer (f. 1941) og Peter Janich (f. 1942).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig