Nythomisme er en filosofisk og teologisk bevægelse, der i 1800-tallets anden halvdel vandt frem inden for den romerskkatolske kirke.

Faktaboks

Etymologi

efter Thomas Aquinas og -isme

Også kendt som

neothomisme, nyskolastik

Med udgangspunkt i Thomas Aquinas' kristne, aristotelisk prægede filosofi forsøgte man at udvikle en systematisk filosofi, der var i stand til at besvare de udfordringer af intellektuel og social art, som moderniteten stillede den katolske kirke over for.

I 1879 fik bevægelsen en officiel status med pave Leo 13.s encyklika Aeterni Patris, en status, den opretholdt stort set indtil 2. Vatikankoncil 1962-6519.

Nythomismens bestræbelser går i retning af en filosofi med en objektivistisk etik og en realistisk ontologi, dvs. lære om det værende. Filosofihistorisk har bevægelsen gjort en væsentlig indsats til forståelsen af middelalderfilosofien.

Set fra et filosofisk synspunkt er de mest fremtrædende repræsentanter Étienne Gilson og Jacques Maritain; nævnes bør også Alasdair MacIntyre, hvis moralfilosofi, baseret på de aristoteliske begreber om dyd og det gode liv, spiller en stor rolle i diskussionen af moderne moral- og samfundsteori.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig