Faktaboks

Hermann Lotze
Født
1817
Død
1881

Hermann Lotze, 1817-1881, tysk filosof og læge, professor i Göttingen og Berlin. Til dels inspireret af Kant forsøgte Hermann Lotze at forene det moderne naturvidenskabelige verdensbillede med et etisk og religiøst perspektiv.

Ifølge Lotze er det menneskets etiske og religiøse stræben, der tilfører naturfænomenerne en mening. Med sine betragtninger over begreberne mening og gyldighed påvirkede Lotze tænkere som Gottlob Frege og Edmund Husserl.

Hans særegne blanding af spekulation og videnskabelig filosofi gav impulser til både livs- og eksistensfilosofi og til den senere analytiske filosofi.

I sin levetid og et stykke ind i 1900-tallet hørte Hermann Lotze til de mest læste europæiske filosoffer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig