• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

R. Nielsen

Oprindelig forfatter CHKo Seneste forfatter Redaktionen

R. Nielsen. Litografi efter foto.

R. Nielsen. Litografi efter foto.

R. Nielsen, Rasmus Nielsen, 4.7.1809-30.9.1884, dansk filosof; teologisk kandidat 1837, licentiat 1840, professor i filosofi ved Københavns Universitet 1841-83.

R. Nielsens filosofiske udvikling kan opdeles i tre faser: I sin ungdom var han under stærk påvirkning af Hegels filosofi, som han på højrehegeliansk vis forstod som en spekulativ teologi. Denne fases hovedværk er Den propædeutiske Logik (1845).

Derefter kom Nielsen under Kierkegaards indflydelse, og han var hovedmanden i den strid om forholdet mellem tro og viden, som udløstes ved udgivelsen af H. MartensensDen christelige Dogmatik (1849). I Evangelietroen og Theologien (1850) gentog Nielsen atter og atter, at kristendommen står højere end videnskaben, og at evangelietroen er grundlæggende forskellig fra teologien, fordi en videnskabelig teori her er en umulighed.

Annonce

Skønt Nielsen stedse betjente sig af den hegelske dialektik, betød mødet med Kierkegaard, at han forkastede hegelianismen og i stedet kastede sig over matematik og naturvidenskab for ad den vej at give filosofien et indhold.

Hovedværket i denne tredje fase i forfatterskabet er Grundideernes Logik, 1-2 (1862-64). Han var nu nået frem til den opfattelse, at videnskab og religion var baseret på uensartede principper, nemlig hhv. fornuft og åbenbaring, og at de derfor kunne forenes i en og samme bevidsthed. Denne opfattelse vakte 1865-67 en voldsom kritik og udløste en litterær fejde, ofte kaldet den anden strid om tro og viden, og kom til at danne indledning til det moderne gennembrud omkring 1870.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Henrik Koch: R. Nielsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131802