Faktaboks

Herbert Spencer
Født
27. april 1820, Derby, England
Død
8. december 1903, Brighton, England

Herbert Spencer.

.

Herbert Spencer var en engelsk filosof, sociolog og politisk tænker, der blev mest kendt for sin evolutionsteori og radikalt liberalistiske overbevisning. Som en af sociologiens fædre udgav han i 1873 bogen The Study of Sociology, der opnåede stor udbredelse og regnes for en af de første sociologiske lærebøger i verden. Det var Spencer, der i 1864 formulerede det kendte princip ”survival of the fittest”, som senere blev overtaget af Charles Darwin.

Spencers optimistiske evolutionsideer opnåede betydelig udbredelse i samtiden, og salget af hans skrifter steg eksplosivt fra starten af 1870’erne med oversættelser til alle hovedsprog. Han regnes for den første filosof i verden, der opnåede at få sine værker solgt i mere end en million eksemplarer i sin egen levetid.

Herbert Spencers liv og tænkning

Herbert Spencer voksede op i den midtengelske industriby Derby, hvor hans far var en oplyst og frisindet skolebestyrer, der gav Herbert en meget fri opdragelse. Som syttenårig blev han ansat ved et jernbaneselskab, hvor han fik en kort ingeniøruddannelse. En akademisk uddannelse fik han ikke, og gennem livet foragtede han universiteternes stivnede lærdom, som han fandt alt for konservativ.

Spencer blev tidligt optaget af tidens radikale liberalistiske og frireligiøse tankestrømninger, og var en periode ansat som skribent ved det førende talerør for den politiske laissez faire-ideologi, The Economist. Samtidig drev han selvstudier indenfor et bredt felt af filosofiske og fagvidenskabelige områder og blev en kendt skikkelse i de ledende intellektuelle cirkler i London.

Uanset den manglende universitetsgrad nåede Herbert Spencer alligevel stor udbredelse og anerkendelse for sine ideer og teorier både i og udenfor den akademiske verden.

Spencers filosofiske system

Takket være arv kunne Spencer fra begyndelsen af 1850’erne helt hellige sig arbejdet med det, der skulle blive hans livsværk, udarbejdelsen af et helt nyt og moderne filosofisk system, A System of Synthetic Philosophy ('Et system af syntetisk filosofi') baseret på evolutionstanken. Det var et meget ambitiøst projekt, der skulle skabe en syntese af den nyeste viden fra de forskellige videnskabelige felter. Frem til 1896 udgav han resultaterne i en serie værker om ”Principperne for …..” psykologi, filosofi, biologi, etik og – afsluttende – for sociologi (tre bind). Fra 1870’erne blev salgsindtægter og donationer så rigelige, at han kunne ansætte assistenter.

Sideløbende udgav han en række arbejder i form af samfundsfilosofiske essays og politiske tekster. Størst udbredelse nåede nok hans lille bog fra 1861 On Education; Intellectual, Moral and Physical (dansk oversættelse af Harald Høffding: ”Om opdragelse”, 1876).

Spencer som eksponent for tro på fremskridt

Spencers evolutionslære og individualistiske laissez faire-liberalisme var fra hans unge år formuleret i en meget optimistisk tone. Han forventede, at kapitalisme, handel og industrielle fremskridt ville føre menneskeheden frem mod tilstande præget af fred, frihed og altruisme.

Evolutionslæren

Ideer om udvikling fandt stor udbredelse på mange felter i løbet at 1800-tallet, og Spencer var en af dem, der forsøgte at udforme en helt generel filosofisk evolutionsteori, der skulle omfatte alt i universet; død og levende natur, såvel som det psykiske og sociale liv.

Spencer fandt, at al evolution følger tre grundprincipper: 1) stigende koncentration og integration, 2) stigende differentiering og 3) stigende kompleksitet og sammensathed. Det betyder, at alt bevæger sig mod stadigt større og mere integrerede enheder med stadigt højere grad af specialisering og arbejdsdeling indenfor en helhed, sat sammen af stadigt mere heterogene dele og elementer. Spencer var her inspireret af udviklingen fra foster eller frø til fuldt udviklet organisme, som den blev beskrevet i biologien.

Evolutionslære og sociologisk teori

Mest detaljeret udfoldede Spencer sin evolutionslære indenfor sociologien. Hovedværkerne var lærebogen The Study of Sociology (1873) og The Principles of Sociology, bd. I-III (1876-1896).

Samfundsudviklingen ses som en udvikling fra lavere til højere former. Det sker gennem en funktionel tilpasning til de krav, trusler og muligheder, som naturen og den sociale omverden rummer. Ikke mod et bestemt slutpunkt, men mod mere differentierede, mangfoldige og sammensatte former, hvilket samtidig betyder større gensidig afhængighed og integration.

Spencer gennemgik, hvorledes der fra de tidlige formodet simple stammesamfund gradvist udvikles stadigt mere specialiserede institutioner til produktion, distribution, politisk ledelse, militær, religion, familie, uddannelse og videnskab, kunst osv. De samfund, som har størst fremgang, vil udkonkurrere og opsluge de mindre effektive, enten gennem fredelig overtagelse eller gennem krige og erobringer.

Spencer søgte at underbygge teorierne empirisk. Han samlede ud fra de den gang kendte antropologiske og etnografiske studier et omfattende materiale, hvor han søgte at kategorisere efter udviklingsstade, målt ved grad af differentiering og kompleksitet.

Spencer om opdragelse

Spencer var eksponent for oplysning, for det moderne og for den traditionskritik, der udfoldede sig i den senere del af den victorianske periode. Det kom også tydeligt frem i hans måske mest udbredte bog Om opdragelse. Efter i sarkastiske vendinger at have hånet tidens stive opdragelsesformer, døde kundskaber, og snobbistiske færdighedskrav, talte han for i stedet at lægge vægt på kundskaber, der gavner det levede liv og dets udfoldelse. Spencer fremhævede reelle, naturvidenskabelige kundskaber som de vigtigste, dvs. viden om kemi, geologi, biologi og fysiologi.

Spencers grundsyn var, at opdragelse og undervisning skal tilpasses barnets naturlige udvikling, evner og behov, og være i overensstemmelse med de almindelige principper for al udvikling. Man skal bygge på børnenes konkrete og aktive erfaringer, også om livets hårde realiteter, for derved at styrke selvstændighed og karakterdannelse. Målet skulle være livsduelighed og individualitet.

Herbert Spencers sene år og eftermæle

Uanset at Spencer sjældent nævnes som ophav, optræder hans grundtanker om udvikling fortsat i mange senere teorier. Ved siden af Darwin omtales han ofte som en af inspirationskilderne til det, der blev kendt som socialdarwinisme.

Spencer modtog adskillige tilbud om embeder og æresbevisninger fra fornemme universiteter og videnskabelige selskaber. I 1889 indvalgte Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab ham som medlem. Han afviste dog dem alle.

Spencer oplevede ikke at se sine optimistiske forventninger om udviklingen frem mod fredelige tilstande og øget frihed realiseret. Tværtimod blev han sent i livet en dybt skuffet mand ved at se øget ufred, militarisme og undertrykkelse. Kort før sin død i 1903 skrev han et lille essay: ”Tilbagefald til barbari” (titlen på den danske oversættelse i månedsskriftet Tilskueren).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig