Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skolefilosofi

Oprindelig forfatter CHKo Seneste forfatter Redaktionen

skolefilosofi, den filosofi, der efter Reformationen blev knæsat i skoler og på universiteter i det protestantiske Nordeuropa, især i Tyskland. Der er ikke tale om et enhedspræg, men udelukkende om den filosofi, der vandt indpas på læreanstalter og kom til udtryk i lærebogssystemer.

Groft taget kan skolefilosofien opdeles i tre perioder: 1550-1700, 1700-50 og 1750-90; den sidste periode afsluttedes med Immanuel Kants kritiske filosofi, som både var kulminationen og afslutningen på den tyske skolefilosofi.

Martin Luther havde vendt sig skarpt imod især den aristoteliske skolastik i dens forsøg på at begrebsliggøre kristendommen. Dog anså han den aristoteliske logik (dialektik), retorik og poetik for at være acceptable intellektuelle redskaber, hvorimod han afviste såvel den aristoteliske naturfilosofi som den aristoteliske metafysik.

Da Philipp Melanchthon i 1526 fik til opgave at reformere uddannelsesvæsnet i overensstemmelse med luthersk tankegang, gjorde han det imidlertid ud fra aristoteliske synspunkter, som han kombinerede med tidens ciceronianske humanisme.

Filippismen, den melanchthonske syntese, fik helt frem til ca. 1700 afgørende indflydelse på de nordeuropæiske uddannelsessystemer, dog ofte i konkurrence med først ramismen (Pierre de la Ramée) og senere med cartesianismen (René Descartes). Gennem 1600-t. og et stykke ind i 1700-tallet spillede den spanske senskolastiker Francisco Suárez også en væsentlig rolle for udformningen af den tyske skolefilosofi.

På nordeuropæiske skoler og universiteter vandt G.W. Leibniz' og Christian Wolffs rationalistiske filosofi fra ca. 1700 afgørende indflydelse, undertiden i konkurrence med empiristiske anskuelser hentet hos John Locke og David Hume.

Efter 1750 kom den engelske og skotske filosofi til at spille en stadig større rolle og trængte den leibniz-wolffske filosofi tilbage. Kants kritiske filosofi var et forsøg på at forene den leibniz-wolffske rationalisme med Lockes og især med Humes empiristiske anskuelser. Udviklingen inden for den tyske skolefilosofi genfindes i Danmark.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Henrik Koch: skolefilosofi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160253