Arnould Geulincx

Geulincx skrev to værker om logik. I det første af disse værker Logica suis fundamentis restituta (Logik gendannet til dens fundament, 1662) fortolker han hovedsagelig negation som propositionel negation, dvs. som at handle på et forslags helhed. I den anden bog, Methodus inveniendi argumenta (En metode til at finde argumenter, 1663), brugte han teoretiske relationer til at demonstrere logiske principper.

I Metaphysica Vera, ægte metafysik, der først blev offentliggjort posthumt i 1691, sætter Geulincx fokus på Guds forskellige kausale roller og menneskets anledning til at tredele disciplinen til en Autologia, en selvfilosofi; en Somatologia, en metafysik om verden; en teologi om Gud. Han inkluderer en diskussion om det fysiske univers i redegørelsen for metafysik, som ville være ukarakteristisk for Descartes, men det er et skridt mod en dybere, metafysisk naturforståelse, som han deler med Spinoza.

Geulincx’ etik blev offentliggjort posthumt i 1675 med titlen Gnōthi seauton, kend dig selv. Han havde allerede udgivet en hollandsk version af den første af sine seks ”Afhandlinger” i Van de Hooft-deuchden, Om kardinaldyderne i 1664. Hans fokus er på fornuften, samtidig med han introducerer et nyt sæt kardinaldyder: flid, lydighed, retfærdighed og ydmyghed i stedet for de gamle: temperament, mod, retfærdighed og forsigtighed. Alle disse dyder er rettet mod fornuften og ikke mod andre mennesker. For eksempel er lydighed, lydighed mod fornuften, ydmyghed en mental ydmyghed overfor fornuften, flid indebærer en flittig opmærksomhed på fornuften, og retfærdighed er en accept af en retfærdig middelværdi.