Dominerende er tysk, som også er officielt sprog. Af tosprogede minoriteter tales der dansk (ca. 50.000) og frisisk (ca. 12.000) syd for den dansk-tyske grænse og det vestslaviske sprog sorbisk (ca. 20.000) i Lausitz sydøst for Berlin.
Som indvandrersprog tales bl.a. serbokroatisk, arabisk og tyrkisk – der bor over 3 mio. tyrkere i Tyskland; desuden tales en række slaviske sprog af etniske tyskere, der siden 1989 er indvandret fra øst, især Rusland (såkaldte Spätaussiedler), men som på grund af slægtens ophold i udlandet gennem mange generationer som regel kun taler et rudimentært tysk.
Som talesprog anvendes i vid udstrækning regionalsprog og dialekter, sidstnævnte i syd markant mere end i nord.
De europæiske sprogs indbyrdes meget forskellige betegnelser for Tyskland og tyskere er egl. navne på oldtidens germanske nabostammer. Det slaviske nemec, der er lånt til ungarsk og rumænsk, betyder dog oprindelig 'stum', dvs. 'én, som ikke taler vores sprog'. Betegnelsen diutisc 'folke-', af oldhty. diota 'folk', jf. også eng. Dutch 'hollandsk', findes første gang i en indberetning fra 786 til pave Hadrian 1. om to synoder afholdt i England. Første synodes beslutninger blev læst op ved begyndelsen af næste synode tam latine quam theodisce, quo omnes intellegere potuissent 'på latin og på folkesproget, så alle kunne forstå dem'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.