Finlands sprog

Finland er officielt tosproget med nationalsprogene finsk og svensk. Ca. 4,86 millioner mennesker i landet er mandtalskrevne med finsk som modersmål, mens ca. 5,39 % (291.000 mennesker) i 2012 var mandtalsskrevne med svensk som modersmål. Ifølge en international konvention fra 1920 er Åland dog ensproget svensk. I selve Finland er de svensksprogede områder typisk kystlandet omkring Åbo (Turku) og i Österbotten (Pohjanmaa) og Nyland (Uusimaa). Det er ikke muligt at være mandtalsskreven som dobbeltsproget, hvorfor der ikke føres statistik over denneg gruppe. Men det er muligt at skrfte modersmål ved at anmelde det til Finlands Befolkningsregister.

Blandt de officielle minoritetssprog er de tre samiske sprog i Finland, nordsamisk, enaresamisk og skoltsamisk foruden romani, jiddisch og tatarisk. Desuden taler 5000 og 12000 forstår karelsk i Finland, som blev officielt minioritetssprog i 2012, selv om det kun er modersmål for ca. 100 personer.

De svensksprogedes rettigheder, senest stadfæstet med en revision af sprogloven fra 1922, der trådte i kraft i 2004, omfatter bl.a. retten til at anvende svensk i kontakten med statslige myndigheder og myndigheder i kommuner med mindst 8 % eller 3.000 indbyggere med svensk som modersmål. Dette besværliggøres dog i praksis af, at svenskkundskaberne blandt de finsksprogede mindsker, ikke mindst som følge af nedprioritering af svensk i undervisningssystemet. Fra 2004 er svensk således ikke længere et obligatorisk fag for gymnasieelever. Til gengæld stilles der nu krav til de offentlige ansatte i Lov om de sprogfærdigheder, som kræves af offentlige ansatte for at kunne opfylde sprogkravene. Desuden skal statslige forvaltninger og virksomheder ifølge sprogloven informere både på finsk og svensk, f.eks. på deres hjemmesider.

Siden 1992 har de samiske sprog haft officiel status i de samiske hjemegne, dvs. Enontekiö, Inari og Utsjoki kommuner samt i den nordlige del af Sodankylä Kommune, hvilket giver samerne ret til at anvende deres modersmål ved ærinder hos forvaltningerne og på sygehusene. I visse skoler i Inari og Utsjoki er samisk hovedsageligt undervisningssprog, ligesom det er muligt at aflægge studentereksamen i nordsamisk. Siden 2013 har samerne kunne mandtalsskrive sig med sydsamisk, enaresamisk, kildinsamisk, skoltsamisk, luleåsamisk og nordsamisk som modersmål i Finlands Befolkningsregister.

Efter Sovjetunionens sammenbrud og efter at de baltiske lande blev selvstændige i 1991, er antallet af russisk- og estisktalende i Finland øget betydeligt som følge af indvandring, således at russisk (med ca. 62.500 talere) og estisk (ca. 38.000 i 2012) er som fremmed modersmål blevet henholdsvis det tredjestørste og fjerdestørste sprog efter finsk og svensk.