Burkina Faso - sprog, Det officielle sprog er fransk. De ca. 75 øvrige sprog i landet tilhører alle niger-kongo-sprogene undtagen det afroasiatiske berbersprog tamasheq (tuaregisk) og det nilo-sahariske songhai. Vigtigst er gur-sproget moore, der er første sprog for ca. 6 mio. (omkring halvdelen af befolkningen) og andet sprog for yderligere 2 mio., men betydelige sprog er også diula, som er første sprog for ca. 1,3 mio. og andet sprog for 3-4 mio., samt fulani, der tales af ca. 750.000; bobo og bisa tales af hver ca. 350.000.

Læs mere om Burkina Faso.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig