I Bosnien-Hercegovina tales bosnisk, kroatisk og serbisk, alle varianter af serbokroatisk og nærmere bestemt den såkaldte Østhercegovina-dialekt, der er den centrale og videst udbredte serbokroatiske dialekt; den tales desuden i det vestlige Serbien, den nordlige halvdel af Montenegro og i store dele af Kroatien.
Siden midten af 1800-tallet har netop den østhercegovinske dialekt været mønster for det fælles serbokroatiske standardsprog i det tidligere Jugoslavien, og betegnelsen serbokroatisk vandt herefter hævd. Fra tid til anden blussede diskussionen om brugen af betegnelsen bosnisk for sproget i Bosnien-Hercegovina blusset op. Nogle år efter Bosnien-Hercegovinas selvstændighed i 1992 blev landets egen standardvariant officielt betegnet bosnisk.
Det bosniske ordforråd er påvirket af den mere end 400-årige tyrkiske besættelse, hvorunder en del tyrkiske og derigennem persiske og arabiske ord blev optaget i sproget, især inden for administration, rets- og krigsvæsen samt håndværk og handel.
Læs mere om Bosnien-Hercegovina.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.