tegn (generel oversigt)

Tegn er en form eller begivenhed, der kan opfattes af sanserne, og som tolkes som henvisende til noget andet. Rysten på hovedet er således i den vestlige kultur et tegn på benægtelse, mens nik er et tegn på bekræftelse. Tegnbegrebet er fundamentalt i de humanistiske videnskaber, da al menneskelig kultur bygger på tegngivning, først og fremmest gennem sproget, men fx også som kropssprog, minespil, klædedragt, varemærker, logoer, våbenskjold, boligindretning og kunstværker; se også semiotik.

Tegnteori går tilbage til de antikke græske filosoffer, bl.a. Aristoteles, og er i nyere tid blevet bragt i fokus af strukturalismen, jf. F. de Saussures forskning. Et ord består ifølge Saussure af tre dele foruden fortolkeren, nemlig le signifiant (det ydre mærke) og le signifié (begrebet) samt den eller de genstande, tegnet refererer til. Le signifiant, der opfattes af sanserne og fx kan være en sekvens af lyde eller af bogstaver, er forbundet med et begreb, i logikken kaldet tegnets intension. Mængden af genstande, som tegnet henviser til, kaldes i logikken begrebets ekstension: bogstavrækken dreng er i dansk fx forbundet med en forestilling om et mindreårigt menneske af hankøn, hvilket er tegnets intension, og dette tegn bruges om en mængde væsner i en faktisk eller fiktiv verden, hvilket er begrebets ekstension.

I den formelle logik og semantik har man forsøgt at beskrive ordbetydninger alene ud fra ekstensionen, hvilket vil sige, at ord betyder det, de kan udpege i verden. Fx ville ordet dreng i en database kunne hente alle personer af hankøn under en vis alder. Denne mængde ville være ordets ekstension i det givne univers. Nogle ord, som fx med og uden, har kun betydning ved den måde, de kombinerer andre ords ekstensioner på. Det er stærkt omdiskuteret, hvor megen indsigt denne mængdeteoretiske tilgang til menneskelig tegngivning egentlig kan give.

Der er talrige teoretiske problemer forbundet med begrebet tegn, ikke mindst fordi det bruges om meget forskelligartede fænomener i dagligsproget, herunder indicier baseret på kendskab til årsagssammenhænge i naturen, fx at tilstedeværelsen af sorte skyer er tegn på, at det bliver regnvejr, ikoner, hvor der er en vis skematisk lighed mellem mærket og begrebet, fx et skilt med et lokomotiv som tegn for en jernbaneoverskæring, samt ikke-naturgivne, rent konventionelle tegn, fx sprogets ord og matematiske tegn.

I dansk sprogbrug skelnes der mellem, at noget er tegn på et eller andet, hvilket angiver en organisk sammenhæng, og at noget er tegn for et eller andet, hvilket angiver en konventionel substitution, dvs. at det ydre mærke er mere eller mindre tilfældigt valgt til at repræsentere et givet begreb.