I samfundsforskningen anskues samfundet og det sociale liv ofte ud fra et aktør- eller et strukturperspektiv. Hvor en aktørorienteret analyse betragter samfundet som summen af individernes handlinger, opererer den strukturelle analyse med samfundet som et system eller en struktur, der dels ses som en institutionalisering af sociale aktiviteter, dels som regler, der begrænser og muliggør aktørernes handlingsmuligheder. Repræsentanter for en strukturel samfundsanalyse er bl.a. É. Durkheim og T. Parsons.

Inden for sociologien kan en strukturel tilgang også indebære en analyse, hvor den strukturelle lingvistiks oppositionsprincip er fremtrædende. Her betragtes samfundet som en social struktur, hvor strukturens elementer får mening i forhold til hinanden. Således demonstrerer sociologen P. Bourdieu, hvordan samfundet fastholder sin klasseopdeling igennem brug af modsætningsfyldte symboler, fx smag (god/dårlig).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig