modisme

Modisme er en sprogteori, som havde "betegningsmåder" som sit centrale begreb. Modismen blev skabt i det sene 1200-tallet af Boëthius og Martinus de Dacia mfl. og holdt sig indtil 1400-tallet. Hovedtanken var, at den ydre verdens ting og hændelser hver for sig har flere modi essendi 'måder at være på'. Til disse væremåder svarer menneskers modi intelligendi 'måder at forstå tingene på'. Hvad mennesker kan begribe, kan de udtrykke i sprog; der er altså flere forskellige modi significandi, måder at betegne den ydre verdens realiteter på.

Det er f.eks. egentlig det samme, der betegnes af (et) løb og (hun) løber, men de to ord fremhæver forskellige aspekter af sagen; et løb betegner sagen som noget stabilt og er følgelig et navneord, mens (hun) løber betegner samme sag som noget dynamisk og dermed er et udsagnsord.

Alle grammatiske kategorier er sådanne betegningsmåder, der reflekterer verdens struktur og menneskets evne til at begribe den; de er således også de samme i alle sprog. Alle sprog har derfor ifølge modismen samme grammatiske grundstruktur, idet forskellene mellem sprog kun ligger i forskelligt valg af midler til at omsætte strukturen i lyd.