Analytiske sprog er en sprogtype, der helt eller overvejende udtrykker grammatiske betydninger ved at kombinere ord — i modsætning til syntetiske sprog, der kan udtrykke det samme ved hjælp af bøjninger. Modsætningen ses i dansk førnutid har elsket over for latinsk førnutid amavit.

Faktaboks

Også kendt som

isolerende sprog

I tidens løb kan et sprog skifte fra en mere syntetisk til en mere analytisk tilstand (eller omvendt). Dette skift ses i udviklingen af engelsk. Oldengelsk var rigt på bøjninger og dermed stærkt syntetisk, mens moderne engelsk er mere analytisk.

Ofte ses en blanding af analytiske og syntetiske træk som fx i dansk, hvor der er både en analytisk passiv, bliver husket, og en syntetisk, huskes.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig