agglutinerende sprog

Agglutinerende sprog er sprog, hvori ordene har en kompleks, men gennemskuelig struktur. I disse sprog er det karakteristisk, at det enkelte ord skifter form efter dets grammatiske funktioner og betydninger, og at dette sker ved tilføjelse af kæder af grammatiske elementer (affikser) enten i begyndelsen eller i slutningen af ordet.

I en tyrkisk bøjningsform i genitiv flertal er 'flertal' udtrykt ved én endelse og betydningen 'genitiv' ved endnu en endelse, uden at disse elementer på nogen måde smelter sammen. Dermed er et agglutinerende sprog forskelligt fra et flekterende sprog som fx latin, hvori genitiv flertal udtrykkes ved en enkelt, kompleks endelse. Forskellen ses i tyrkisk adam-ın 'mands' og adam-lar-ın 'mænds' over for latin vir-i 'mands' og vir-orum 'mænds'.