Faktaboks

William Labov
Født
1927

William Labov, f. 1927, amerikansk lingvist, grundlægger af den moderne sociolingvistik. Labov arbejdede som ingeniør, før han i 1964 fik en ph.d.-grad i lingvistik (med Uriel Weinreich som vejleder). Siden 1971 har han været tilknyttet University of Pennsylvania i Philadelphia.

Med sin afhandling om sproget i New York, The Social Stratification of English in New York City (1966), viste Labov, hvordan sammenhængen mellem sprogbrugeres sociale og etniske baggrund, deres køn og alder kunne forklare mønstre i sprogbrug i en gigantby. Bogen, der havde kvantitative studier som udgangspunkt, blev hurtigt et emnemæssigt og metodologisk forbillede.

Labov ser sociolingvistikken som nøglen til en forståelse af sprogforandring og har sammenfattet sine egne og andres undersøgelser heraf i trebindsværket Principles of Linguistic Change (1994-2010).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig