Paul Pelliot, 1878-1945, fransk sinolog, professor ved l'École française d'Extrême-Orient (1901-11) og Collège de France (1911-45). Pelliot behandlede i sin omfattende produktion både Kinas og Centralasiens kultur og historie, herunder også sproghistorie. Han er især berømt for sine ekspeditioner til Centralasien, hvor han i perioden 1900-09 indsamlede store mængder kinesiske og tibetanske tekster og arkæologiske genstande, som han bragte til Paris.