Faktaboks

Morris Halle
Født
23. juli 1923
Død
2. april 2018

Morris Halle var en lettiskfødt amerikansk sprogforsker, fra 1951 professor ved Massachusetts Institute of Technology.

Halle er kendt for sammen med Roman Jakobson at have udviklet teorien om distinktive træk og for sammen med Noam Chomsky at have udformet principperne for fonologisk beskrivelse i den generative sprogteori. Halle arbejdede også med slaviske sprog.

Hovedværker er Preliminaries to Speech Analysis (1952, m. Roman Jakobson og Gunnar Fant), The Sound Pattern of Russian (1959) og The Sound Pattern of English (1968, s.m. Chomsky).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig