Faktaboks

Hermann Paul

Hermann Otto Theodor Paul

Født
7. august 1846, Magdeburg, Tyskland
Død
29. december 1921, München, Tyskland
Portræt af Hermann Paul

Hermann Paul var en tysk sprogforsker og germanist. Han var professor i München i årene 1893-1916.

Paul blev med bogen Prinzipien der Sprachgeschichte (1880) junggrammatikernes førende teoretiker. Blandt hans senere arbejder bør nævnes Deutsches Wörterbuch (1897) og Deutsche Grammatik, 1-5 (1916-20) samt udgivelsen af samleværket Grundriss der germanischen Philologie, hvis andenudgave i tre bind (1900-09) blev et af tidens filologiske hovedværker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig