Baluchi er et iransk sprog, der er hovedsprog for ca. 9 millioner mennesker (2017) i et område, som strækker sig fra det sydøstlige Iran til det nordlige Afghanistan og det sydvestlige Pakistan. Der er også mindre grupper af talere omkring Mary (Merv) i Turkmenistan.

Faktaboks

Også kendt som

balochi

Trods sin geografiske placering sydøst for de øvrige iranske sprog tilhører baluchi undergruppen af nordvestiranske sprog sammen med en række sprog, der faktisk tales i nordvest, nemlig i moderne tid kurdisk og de kaspiske sprog som gilaki, mazanderani og semnani.

En lingvistisk beskrivelse af baluchi vanskeliggøres af utallige låneformer både inden for ordforrådet og syntaksen.

Dialekter af baluchi

Der skelnes mellem fire hoveddialekter, som adskiller sig fra hinanden både med hensyn til udtale, morfologi, syntaks og ordforråd.

De to mest udbredte hoveddialekter er rakhshani i nordvest og makrani i syd. Rakhshani tales i Baluchistan i Pakistan og Sistan-provinsen i Iran (inklusive den prestigiøse underdialekt sarawani).

Makrani omfatter underdialekterne lashari syd for Iranshahr i Iran, kechi i de sydlige Makran-bjerge i Pakistan og en række underdialekter ved kysten ud mod Det Indiske Ocean, der tilsammen betegnes kystdialekterne. I Pakistan er makrani meget påvirket af det indoariske sprog sindhi. Der er også her bl.a. låneord fra bantusproget sidi, som kom over havet med handelsrejsende fra Østafrika til Sydasien fra 600-tallet og fremefter.

En mindre hoveddialekt er sulaimani med fire underdialekter i Sulaiman-højderne øst og nordøst for den pakistanske storby Quetta.

Den mindste hoveddialekt er koroshi, der blot tales af nogle få hundrede i det sydlige Iran. Den afviger betydeligt fra de øvrige hoveddialekter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig