Baskerlandet. Baskisk sprog, euskara, tales i de nordspanske provinser Vizcaya, Guipúzcoa, Álava og Navarra samt i det sydvestlige Frankrig i departementet Pyrénées-Atlantiques. Det tales af ca. 700.000 mennesker, hvilket svarer til omkring 13 af områdets befolkning; i Guipúzcoa tales baskisk af ca. 45%. I middelalderen var baskisk langt mere udbredt og blev talt så langt sydpå som i Burgos. I nyere tid er sproget blevet trængt tilbage pga. politisk undertrykkelse især under Franco og pga. tilvandring af spansktalende sydfra.

.

Baskisk er nu officielt sprog i Baskerlandet side om side med spansk; modersmål for ca. 700.000. 28% mod tidligere 4% af børnene går i baskisksprogede grundskoler. Sproget er også langsomt ved at vinde fodfæste i radio og fjernsyn, mens det allerede i flere årtier har haft en solid position som kirkesprog.

Faktaboks

Også kendt som

euskara

Baskisk er ikke beslægtet med andre nulevende europæiske sprog, det være sig indoeuropæiske eller finsk-ugriske sprog. Man har forgæves forsøgt at forbinde baskisk med kaukasiske sprog og berberisk og at opdele dets oprindelige ordforråd i sproglag svarende hertil. Man har ligeledes forsøgt at påvise en forbindelse med oldtidens iberiske indskrifters sprog på grundlag af ord som handi 'stor' og beltz 'sort', men det meste af dette iberiske sprog savner forbindelse med baskisk og tilhører snarere de indoeuropæiske sprog. Til gengæld er der klare ligheder mellem baskisk og oldtidens aquitansk, som kendes fra person- og stednavne i Baskerlandet og længere nordpå i Aquitaine.

Eksempler på syntetisk baskisk

baskisk orddele
subjekt verbal direkte objekt indirekte objekt
nauzu -zu -au- n-
dautazu -zu -au- d- -ta-
I har det mig for mig

Der findes 5-6 dialekter fra Vizcaya i vest til Soule i øst. Dialekterne i Vizcaya og Labourd har tidligere været brugt som skriftsprog, men i dag bygger det fælles standardbaskisk, euskara batua, på dialekten i Guipúzcoa.

I udtalen skelnes mellem to forskellige /s/-lyde, der skrives hhv. s, der udtales som på dansk, og z, der er en "spidsere" /s/-lyd som på fransk. Et x udtales som dansk "sj", tt som dansk "tj" og j som stemt dansk "dj" eller engelsk "j".

Grammatik

I bøjningssystemet er baskisk et agglutinerende sprog, hvor der til en uforanderlig ordstamme føjes løst sammenhængende bøjningselementer. Sammenlignet med fx dansk er baskisk et syntetisk sprog, idet ét baskisk ord, opbygget som en kæde af stamme og bøjningselementer, kan svare til en større dansk sætning(sdel), fx z-u-en-e-an 'i hvilken, at han havde det'.

Substantiver har efterstillet bestemt artikel, som det ses i fx xori 'fugl' over for xori-a 'fugl-en'. Der er en rig kasusbøjning med tolv kasus. Blandt disse skelnes mellem en nominativ, som er kasus både for det intransitive verbums subjekt og for det direkte objekt, og en ergativ, som er kasus for det transitive verbums subjekt. Der skelnes også mellem en possessiv og en lokativisk genitiv, som ses i hhv. xori-r-en 'fuglens', dvs. den, som fuglen ejer (subjektivt disponerer over), og xori-tako 'den på fuglen', dvs. den, der (fysisk) sidder på fuglen. Der findes desuden en række kasus, der betegner sted, og som svarer til betydningen af danske præpositioner som for, i, til og fra.

Verber kan bøjes i tre tider, nutid, datid og eventualis, der udtrykker det usikre. Derudover findes en lang række komplicerede sammensatte tider, som ses bl.a. i ethorri izan sen 'han havde været kommet' og ethorriren da 'han vil komme'. Baskiske verber bøjes i to modi, realis og potentialis, der udtrykker hhv. sikkerhed og mulighed. Derudover kan verber bøjes i en sammensat personbøjning, der ikke blot som i andre sprog afspejler person og tal for sætningens subjekt, men også person og tal for det indirekte objekt og eventuelt andre led.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig