Khalkha er hovedsproget i Mongoliet og det største af de mongolske sprog. Det tales af over 5 millioner mennesker, heraf tæt på halvdelen i Mongoliet, svarende til omtrent 3/4 af landets indbyggere. De øvrige khalkhatalende bor hovedsageligt i Indre Mongoliet i Kina. Desuden anvendes khalkha som fælles kommunikationssprog (lingua franca) mellem de mongolske folk, herunder burjaterne i Rusland og oirater, khorchiner, ordoser og pao-au'er, alle i Kina.

Faktaboks

Også kendt som

mongolsk; men denne term bruges også i en bredere betydning som fællesbetegnelse for khalkha og en række nærtbeslægtede sprog eller dialekter

Historie

Khalkha stammer fra oldmongolsk (taltes indtil 1100-tallet) og senere middelmongolsk (klassisk mongolsk) (1200-1600-tallet). I den middelmongolske periode blev store dele af det tibetanske og oldindiske alfabet overtaget og modificeret sammen med låneord fra samme sprog. Endvidere indlåntes mange tyrkiske ord. Den moderne mongolske periode regnes fra omkring 1625, hvor en opsplitning af mongolske dialekter i selvstændige sprog begyndte.

Moderne khalkha skrives med det kyrilliske alfabet med tilføjelse af to ekstrategn; det blev indført i slutningen af 1930'erne på bekostning af den klassiske mongolske skrift, der læses oppefra og ned, og som stadig bruges i Indre Mongoliet. Fra officielt hold forsøger man dog gradvist at genindføre den gamle skrift. Sproget har mange russiske låneord.

Grammatik og lyd

Khalkha har agglutinativ morfologi, postpositioner og stiller normalt leddene i rækkefølgen subjekt-objekt-verbum. Der er syv kasus (nominativ, akkusativ, genitiv, lokativ-dativ, ablativ, instrumentalis og komitativ). Sproget har vokalharmoni, og der skelnes mellem lange og korte vokaler; betoningen ligger på første stavelse med lang vokal. Sproget deler mange træk med sprog fra den tyrkiske og den tungusiske sprogfamilie, hvilket har fået mange sprogforskere til at henregne disse to sprogfamilier samt den mongolske sprogfamilie til en større fylla, de altaiske sprog.

Dialekter

Khalkha er opdelt i en østlig og en vestlig dialekt. Sidstnævnte omfatter det meste af Mongoliet med Ulan Bators dialekt som en særlig variant. Dialektafgrænsningen besværes dog af, at der er stor indbyrdes forståelighed mellem sprog fra den mongolske sprogfamilie, og af at skriftsproget er fælles.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig