En trema er et diakritisk tegn af form som to prikker, der sættes over den sidste af to sammenstødende vokaler for at angive, at vokalerne skal udtales hver for sig, fx Zoëga, Citroën, Zaïre

Faktaboks

Etymologi

af græsk trema 'hul, åbning; prik på en terning'.

Det er egentlig en videreudvikling af et e placeret over en vokal. Man ser af og til navnet Lübeck skrevet i versaler med en lille versal inde i U'et.

Trema kan som i fx svensk og tysk være en del af bogstavet, fx ä, ö, ü (umlaut), eller det kan angive, enten at to vokaler i træk hver for sig danner stavelse, fx fransk noël [noˈɛl] 'jul', eller at bogstavet modsat hovedreglen skal udtales, fx spansk antigüedad [ɑntigwɛˈðɑð] 'høj alder' (diærese).

Typografisk (fx i Unicode) kan der skelnes mellem umlaut og diærese. Især i engelsk er ren visuel brug af trema udbredt ved branding, fx Häagen-Dazs.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig