Logografi er skrift, hvor hvert tegn, logogram, repræsenterer et ord eller et morfem.

Faktaboks

Etymologi

Ordet logografi er dannet af logos og -grafi, dvs. 'ordskrift'.

Logogrammer kan være rene billed- eller begrebstegn, men også indeholde udtaleelementer. Helt eller overvejende logografiske skriftsystemer er bl.a. den kinesiske tegnskrift, den egyptiske hieroglyfskrift og mayaskriften i Mellemamerika. I dansk anvendes forholdsvis få logogrammer, bl.a. taltegn og tegn som +, &, § og £.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig