-Mark, (glda., egl. 'rand, kant', senere 'grænseområde', jf. navnet Danmark), endelse i danske stednavne. I landsbynavne fra middelalderen, især udbredt i Syddanmark, betyder ordet almindeligvis 'bebyggelse anlagt på udmark, ødemark'. De mange mandsnavne i forled, fx Ulle i Ullemarke på Møn og Momme i Mommark på Als, tyder på, at enkeltpersoner koloniserede ældre byers udmark. Den nuværende betydning 'dyrket areal' danner basis for nyere gårdnavne, fx Langmark(gård) og Sandemark.