Peter, drengenavn fra Det Nye Testamente, oprindelig Jesu navn til apostlen Peter, den kristne kirkes klippe; almindeligt adels- og borgernavn, også som andet navn, fx Jens Peter og Niels Peter. Den ældre danske form er Peder, hvoraf Per kommer.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Peter kommer af latin Petrus, af græsk Petros, gengivelse af aramæisk Kefas 'klippe'; indlånt fra tysk i 1500-tallet.

Navnet har international udbredelse, jf. engelsk og tysk Peter, fransk Pierre, italiensk Pietro, spansk Pedro, nederlandsk Piet og frisisk Peiter.

I 2024 hed 46.552 danskere Peter som første fornavn. Navnedage er 22.2. (Peters stol) og 1.8. (Peters fængsel).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig