Refleksiv, grammatisk betegnelse for det forhold, at subjekt og objekt i en sætning henviser til samme størrelse. I nogle sprog udtrykkes dette ved refleksive pronominer (tilbagevisende stedord), i andre ved fx verbalendelser.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet refleksiv kommer af latin reflexivus, afledt af reflectere 'bøje tilbage', se reflekser.
Refleksiv er beslægtet med medium, hvor subjektet ligeledes er både udgangspunkt og mål for handlingen. Forskellen er, at verbet i mediumsætningen beskriver en handling, man almindeligvis eller kun retter mod sig selv, fx han barberer sig og han ømmer sig, mens det i den refleksive sætning beskriver en handling, man normalt retter mod andre, fx han elsker sig selv. Medium i dansk markeres således ofte med sig, og refleksiv med sig selv.
Pronomenet sig har ikke køn og bøjes ikke i tal, jf. han/hun/de øver sig. Det tilsvarende possessive pronomen har bøjningsformerne sin, sit og sine; ved henvisning til et subjekt i tredje person flertal bruges deres, jf. han tog sit tøj over for de tog deres tøj.
Se også dansk sprog og diatese.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.