Konjunktiv, grammatisk betegnelse for en af verbets modi, som især bruges i ledsætninger, altså indordnet under et andet udsagn.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet konjunktiv kommer af latin modus conjunctivus egl. 'den forbindende måde'.
Konjunktiv udtrykkes på de sprog, der har denne modus, ofte vha. særlige bøjningsendelser. Formen angiver, at den talende ikke umiddelbart står inde for det sagte som noget faktisk, og at det kun gælder fra en vis synsvinkel.
Konjunktiv kan dog også findes i hovedsætninger, bl.a. som levn fra en gammel ønskemåde (optativ); således i danske udtryk af typen hun længe leve. Tysk og latin bruger desuden konjunktiv som potentialis, dvs. om det mulige, fx tysk ich möchte helfen 'jeg ville gerne hjælpe', og som irrealis om det uvirkelige, fx latin si cavere potuisset, viveret 'hvis han havde kunnet tage sig i agt, ville han være i live'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.