Konditionalis, verbalform, der angiver en situations indtræffen som usikker eller betinget, fx fransk conditionnel viendrais i je viendrais, si je pouvais 'jeg ville komme, hvis jeg kunne'; formen bruges karakteristisk i forbindelse med et udtryk for betingelse.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet konditionalis er afledt af latin conditio 'aftale, betingelse, tilstand', egentlig condicio, af kon- og afledning af dicere 'tale'.
Konditionalis udtrykkes på bl.a. dansk og tysk ved verbalomskrivning, fx jeg ville komme og ich würde kommen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.