Enklise er en grammatisk-fonetisk betegnelse for det fænomen, at et oftest tryksvagt ord hæftes i slutningen af et andet ord, fx engelsk it's for it is, tysk am for an dem og fransk je i puis-je 'kan jeg'.

Faktaboks

Etymologi
Ordet enklise kommer af græsk enklisis 'hældning'.
Også kendt som

enklisis

Som det ses af eksemplerne, reduceres det enklitiske ord ofte, så det mister sin stavelseskarakter.

Sproghistorisk er enklise af betydning som et forstadium til udviklingen af endelser og dermed ordbøjning. Således er bestemthedsendelsen i dansk mand-en oprindelig et enklitisk pronomen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig