Elativ er en sprogvidenskabelig term, der bruges om noget, der hæver sig over enhver sammenligning, og som udtrykker en meget høj grad.

Faktaboks

Etymologi

Elativ kommet af latin elatus 'fremhævet, ophøjet', af efferre 'føre ud'.

Elativ bruges især som betegnelse for absolutte superlativer, fx på det grusomste, men også om genitiv i substantivforbindelser som bøgernes bog, 'bogen over alle bøger', dvs. Bibelen. Elativ er tillige, bl.a. i finsk, navnet på en kasusform, der angiver retningen ud af, fx talosta 'ud af huset' af talo 'hus'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig