En konnotation er et ords bibetydning(er). Et ords konnotation omhandler især associationer, værdiladning og stillag.

Faktaboks

Etymologi
Ordet konnotation kommer af middellatin connotatio, af connotare 'anmærke', af kon- 'med' og latin notare 'betegne, angive'.

Alt efter situationen kan et ord som kat bl.a. konnotere begreber som kælenskab, grusomhed, selvstændighed osv. Konnotation står i modsætning til denotation, der angiver et ords primære betydning. Synonymer har samme denotation, men oftest forskellig konnotation, fx hest, ganger, krikke, øg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig