Homonymer er ord, der staves eller udtales på samme måde, men har forskellig betydning, fx sky, der kan være et substantiv som i "en sky på himlen", et adjektiv som i "hesten blev sky" eller et verbum som i "at sky alt ondt".

Faktaboks

Etymologi
Ordet homonym er dannet af homo- og græsk onyma, variant af onoma 'navn'.

Homonymer, der kun staves ens, men udtales forskelligt, kaldes homografer (andet led af græsk graphein 'skrive'), fx kost, der med udtalen [kɔsd] betyder 'fejeredskab' og med udtalen [kʌsd] 'forplejning'.

Homonymer, der udtales ens, men staves forskelligt, kaldes homofoner (andet led af græsk phone 'lyd'), fx hver/værd/vær/vejr, der alle udtales [vɛʌʔ], eller hver/vær, der i tryksvag stilling begge udtales [vɛʌ].

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig