lakaj

Lakaj kommer via det franske ord laquais og fra spansk lacayo, der har oprindelse i maurisk al-kaid for høvding/fyrste. Når lakaj i dag er synonym med en underordnet stilling, hænger det tæt sammen med udviklingen på Den Iberiske Halvø, hvor kristne frem til 1492 generobrede det nuværende Spanien og Portugal fra maurerne. I tilbageerobringsprocessen gik de lokale mauriske ledere fra at være overordnede høvdinge til underordnede tjenere.

I dansk sammenhæng kan lakaj spores tilbage til den tidlige enevælde, hvor stillingsbetegnelsen dækkede over en uniformsklædt tjener ved hoffet.

Titlen er også tidligere blevet anvendt for tjenere hos højfornemme private som det fx fremgår af de bevarede erindringer fra Matthias Skaanlund (1657-1729), der i 1680 blev ansat som lakaj hos Christian 5.s uægte søn, grev Christian Gyldenløve (1674-1703). Skaanlund beretter bl.a. om aflønningen, der foruden uniform bestod af: "... skønne nye Hatte med brede Sølvgaloner, Sko, Strømper, skønne Baand og Garniturer, som brugeligt og Moden var, item bekom jeg aarlig i Løn hertil 50 slette Dlr., samt havde fri Kammer, Kost og anden Behør". Som lakaj fungerede Skaanlund som repræsentant udadtil for sin herre, hvorfor prægtige og moderigtige klæder blev vægtet højt.

Stillingsbetegnelsen lakaj var endnu i anvendelse ved det danske hof ved dronning Margrethe 2.s tiltrædelse i 1972, hvor lakajer indgik i personalegruppen med jæger, biløbere etc. Siden er titlen blevet afviklet, og lakajens arbejdsopgaver som tjener udføres i dag af livrister og løbere.

Afviklingen af lakajtitlen ved det danske hof hænger formentlig sammen med den nedsættende betydning, som ordet lakaj særligt i nyere tid har fået.

• livrist
• løber
• hof