Kontoid, sproglyd, der er dannet ved indsnævring for luftens passage langs tungens midterlinje i svælg- eller mundhule eller ved læberne. Kontoider er fx dansk p t k s n og l. Modsætningen er vokoider, fx dansk j og normalt også det bløde d, der sjældent har hæmmelydsstøj. Almindeligvis er kontoider også konsonanter, dvs. de er marginale i stavelsen, men klangfyldige kontoider kan danne stavelse alene. I dansk kan m, n, ng, l og det bløde d således blive stavelsesdannende i ubetonet stavelse, når vokalen falder væk, fx anden stavelse i cykel, atten, hoppet. I tjekkisk kendes kontoider i betonet stavelse, fx vlk 'ulv', krk 'hals' og bynavnet Brno.