De største danske ordbøger registrerer over 200.000 ord. Men ordforrådet er i princippet ubegrænset, da nye ord til enhver tid kan dannes frit ved sammensætning og afledning: lønefterslæbsgodtgørelse, talesprogsfremmed, satellitovervåge, hovskisnovskihed, happeningmager, belastbar osv.
ordforrådet i dansk
Arveord
Kernen i ordforrådet er arveordene; det er ord, der kan føres tilbage til vikingetiden eller endnu tidligere, og som er fælles nordiske, fx ikke, fælles germanske, fx sende = tysk senden, engelsk send, eller fælles indoeuropæiske, fx moder = fransk mère (af latin mater), græsk meter, russisk mat'. Når man medregner sådanne gamle og nye sammensætninger og afledninger, som udelukkende består af arvede elementer, fx aflusning eller vinterbader, indgår der mindst 15.000 arveord i nutidssproget. De 100 oftest forekommende ord i dansk er næsten alle arveord, og disse 100 udgør erfaringsmæssigt halvdelen af ordene i en almindelig bog for voksne. Med de 500 hyppigste ord er 70% af en almindelig tekst dækket, og af dem er over 400 arveord. Resten er låneord fra andre sprog, de allerfleste fra nedertysk.
Importerede ord
Af de nedertyske lån hører enkelte til de 100 hyppigste ord i dansk, således verbet blive, der fortrængte vorde; men blive fornemmes som rent dansk. Det samme gælder alle andre nedertyske lån blandt de 500 hyppigste ord i dansk, fx ansigt, bange, begynde, forskellig, samt, straks og sådan. Inden for de 500 hyppigste ord falder også faktisk, eksempel og familie, der stammer fra latin, og et enkelt af græsk oprindelse: problem. Først mellem de efterfølgende ca. 500 findes tur og dame fra fransk, job og starte fra engelsk.
Orddannelse
I nutiden kan de fleste danske nok erkende sammenhængen mellem ord som arm — ærme, snor — snøre, fuld — fylde, blind — blænde, dåb — døbe, kold — kulde — køle; men nye ord dannes ikke efter disse mønstre. Orddannelsen sker dels ved andre former for afledning, dels ved sammensætning.
En sammensætning dannes af et kerneled og et foranstillet specificerende adled. De mest produktive typer er disse:
Sammensatte substantiver
eksempel | |
Sb.+sb. | ølglas, med bindebogstav s/e cognacsglas, snapseglas |
Adj.+sb. | stormøde |
Pron.+sb. | selvforståelse |
Vb.+sb. | krybespor |
Præp.+sb. | medbestemmelse |
Adv.+sb. |
udebane |
Sammensatte adjektiver
eksempel | |
---|---|
Sb.+adj. | læservenlig, med part. smertestillende, forhjulstrukken |
Adj.+adj. | tværfaglig, med part. fuldtonende, rundstrikket |
Pron.+adj. | selvgyldig, med part. selvopfyldende, selvbestaltet |
Vb.+adj. | skydegal |
Præp.+adj. | overkritisk, med part. modsvarende, underudviklet |
Adv.+adj. | veltilfreds, med part. hjemmegående, sammenspist |
Sammensatte verber
eksempel | |
---|---|
Sb.+vb. | kantstille, typebestemme |
Adj.+vb. | lovliggøre |
Præp.+vb. | gennemtæve |
Adv.+vb. | neddrosle |
Afledninger dannes dels med foranstillede adled (præfikser), dels med efterstillede adled (suffikser).
Typer af produktive præfikser
eksempel | |
---|---|
anti- | antikunst, antiborgerlig |
be- | bedrikke, beslipset |
bi- | (skatte)bikort |
eks- | ekskone |
for- | forruste, fortravlet |
gen- | genbruge, genhør |
mis- | misforvalte |
pro- | prokommunistisk |
sam- | sambeskatte, samkøring, samnordisk |
super- | superegoist, superfræk |
u- | usmart, uafgørlig, uledsaget |
vice- | viceborgmester |
Ved afledning med suffiks dannes substantiver, adjektiver og verber. De vigtigste produktive suffikser er følgende:
Afledte substantiver
eksempel | |
---|---|
-aner | nigerianer, kollegianer |
-arium | sælarium |
-else | besyngelse |
-er | kuwaiter, pendler |
-eri | dyneløfteri, kondomeri |
-eser | libaneser |
-hed | præcished, tilbageståenhed, spirituspåvirkethed |
-inde | skurkinde |
-ing | indlæring, programmering, amerikanisering |
-isme | brutalisme |
-ist | elitist |
-itet | kreativitet |
-mager | betonmager, systemmager |
-ning | mobning |
-skab | præsidentskab |
-ske | storstikkerske |
-ør | alfabetisør |
Desuden kan verbalsubstantiver dannes ved nul-afledning ud fra et verbums rod, fx medhør, leversvigt, udslip osv.
Afledte adjektiver
eksempel | |
---|---|
-agtig | jordskredsagtig |
-ansk | haitiansk |
-bar | fældbar, praktiserbar |
-esisk | nepalesisk |
-et | sexet, kortluntet |
-isk | namibisk, plattenslagerisk |
-istisk | elitistisk |
-mæssig | slendrianmæssig |
-sk | liverpoolsk, koransk |
-som | opgivsom |
-vis | procentvis |
-vorn | jaskevorn |
-ær | elitær |
-øs | prestigiøs |
Afledte verber
eksempel |
|
-ere |
fokusere |
-ficere |
bussificere |
-isere |
containerisere |
Nye verber kan desuden dannes, ved at infinitivens endelse -e føjes til et substantiv, fx momse, quizze, vetoe; de bøjes med -ede i datid, fx vetoede.
Ordenstal afledes af de tilsvarende mængdetal, fx tredje, fjerde; med endelsen -te: femte, sjette, tredivte, millionte, milliardte; uændret: hundrede, tusinde; alle andre ordenstal får endelsen -ende/-nde/-de: syvende, ottende, trettende, tyvende, firsindstyvende, den sidste type har den moderne sideform firsende, især i talesprog.
Læs videre om det danske sprogs historie eller læs om dansk generelt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.