En konventikel er en religiøs sammenkomst til privat opbyggelse i en snæver kreds, oftest bestående af lægfolk, men af og til med gejstlig medvirken.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af latin conventiculum, somer diminutiv af conventus 'forsamling, sammenkomst', samme ord som konvent.

Konventikler kendes især fra vækkelsessammenhænge og har hyppigt været årsag til heftige sammenstød mellem præster og lægfolk, der ville realisere "det almindelige præstedømme" og anklagedes for at true embedet og udgøre et farligt alternativ til gældende kirkelige ordninger.

Konventikler var karakteristiske for 1600-1700-tallets pietisme, metodisme og senere parallelle vækkelser. I de nordiske lande søgte kirkeledelserne gennem konventikelplakater at værne sig mod separatistiske bevægelser.

I Danmark kom konventikler under gejstlig kontrol med en plakat (se plakat (1)) af 13.1.1741, der fornyedes og skærpedes ca. 1800 og 1835 imod haugianisme (se Hans Nielsen Hauge) og nye gudelige vækkelser. Dog kunne de vakte i 1848 glæde sig over konventikelplakatens ophævelse og i 1849 over den grundlovssikrede religions- og forsamlingsfrihed.

I Norge, Sverige og Finland afskaffedes konventikelplakaterne i henholdsvis 1842, 1858 og 1869, mens religionsfrihed først blev indført i 1900-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig