Genius, (lat. 'skytsånd', afledt af gignere 'avle, føde'), i romersk religion en usynlig kraft, der ledsager en mand fra vugge til grav, og som fejres på hans fødselsdag; den kvindelige pendant kaldes Juno. Genius kan være god eller dårlig. Den er personens iboende karakter og har samtidig sin egen vilje.
Genius er indbegrebet af maskulinitet: potens (ægtesengen kaldtes lectus genialis 'genius-sengen'), men også forrang og ansvar i familien (se pater familias), offentlig magtudøvelse osv. Som parallel til genius for pater familias optræder i kejsertiden Genius Augusti, den guddommeliggjorte kejsers genius, og desuden kollektivet Genius populi romani, der begge blev opfattet som skytsånder for hele det romerske folk.
Også steder, institutioner og bygninger kunne have en genius. Genius kunne afbildes i skikkelse af en slange eller en mand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.