Ekskommunikation, katolsk kirkelig disciplinærstraf, der medfører enkeltpersoners udelukkelse fra kirkens synlige fællesskab, dvs. fra gudstjenesten, sakramenterne, kirkelig administration og kirkelige indtægter.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet ekskommunikation kommer af latin excommunicatio, af excommunicare 'udelukke af fællesskab'.
Ekskommunikationen har rødder i jødedommen (jf. fx Joh. 9,22) og har siden oldtiden været genstand for detaljeret kirkeretlig regulering. Straffen ophæves af den instans, der har idømt den, undtagen i særlige tilfælde, der er forbeholdt den øverste kirkelige myndighed. I tilfælde af livsfare kan enhver præst ophæve ekskommunikationen.
Ekskommunikation anvendes stadig i den katolske og i de ortodokse kirker, mens den i den danske lutherske kirke sidste gang omtales i forbindelse med den pietistiske stramning af kirketugten i 1730'erne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.