Faktaboks

Konrad Celtis

Conrad Celtis Konrad Pickel

Født
1. februar 1459, Wipfeld am Main, Bayern, Tyskland
Død
4. februar 1508, Wien, Østrig
Hrotsvitha

Konrad Celtis overrækker Frederik 3. en bog med Hrotsvita fra Gandersheims arbejde.

Af .

Konrad Celtis var en tysk humanist og latindigter.

Konrad Celtis studerede i Köln og Heidelberg, bl.a. hos Rudolf Agricola; sidst i 1480'erne opholdt han sig i Italien, hvor mødet med flere fremtrædende italienske humanister blev af afgørende betydning for ham.

I 1492 blev han professor ved universitetet i Ingolstadt. Han blev, bl.a. på kejser Maximilian 1.'s anmodning kaldet til universitetet i Wien i 1497 og forblev dér til sin død.

Som latinsk digter skrev Celtis dramaer og digte i klassiske versemål. Samtidens højeste anerkendelse opnåede han, da han i 1487 blev digterkronet af den tysk-romerske kejser Frederik 3. i Nürnberg. Celtis' begejstring for den klassiske oldtid dannede baggrund for hans arbejde med det tyske områdes historiske og litterære monumenter. I benediktinerklosteret Sankt Emmeram i Regensburg fandt han således et håndskrift med Hrotsvitas latinske digte og dramaer fra 900-tallet, som han udgav på tryk i 1501. Tacitus' Germania udgav han i 1500.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig