Klerk, i middelalderen den fælles betegnelse for medlemmer af gejstligheden. Ordet er ikke længere gængs, men som et levn af de middelalderlige forhold har det tillige været anvendt om personer, hvis erhverv oprindelig udøvedes af gejstlige, fx skrivere. I nutidig katolsk sammenhæng kan klerus bruges om gejstligheden i modsætning til lægfolk.