Gejstlighed, i kristne kirker brugt om præstestanden til forskel fra lægfolk. Ordinationen, præstevielsen, markerer overgangen fra læg til gejstlig.

Faktaboks

Etymologi

Ordet gejstlig er lånt fra middelnedertysk geistlik, en afledning af geist 'ånd'.

I ortodokse og katolske kirker udgør gejstlighed en særlig ordo, som skiller sig ud fra det øvrige samfund som et hierarki med særlige sociale normer.

I protestantiske lande har forestillingen om alle døbtes almindelige præstedømme medvirket til at nuancere gejstlighedens særlige status. I den danske folkekirke knytter præstevielsen sig til et embede eller en embedsfunktion.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig