Dissidenter, i Polen betegnelse for de stridende parter (katolikker, lutheranere, reformerte, bøhmiske brødre), der omfattedes af religionsfreden i Warszawa 1573, pax dissidentium. Af katolikker har ordet været brugt om alle ikke-katolikker, senere om fritænkere og endelig om medlemmer af religiøse samfund uden for statskirkerne.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet dissident kommer af latin dissidens, af dissidere 'være uenig med, sidde borte fra', af dis- og sidere 'sidde'.
I Tyskland har ordet været brugt om afvigere fra de statsanerkendte kirker, efter indførelsen af religionsfrihed dog kun om personer, der ikke tilhørte noget kirkeligt samfund.
I politisk sammenhæng anvendes betegnelsen dissidenter efter afstaliniseringen i Østeuropa om systemkritikere eller oppositionsgrupper, der under kommunistiske regimer kæmper for indførelse af demokrati og borgerlige rettigheder eller for national selvbestemmelse. Dissidenter er oftest akademikere, studerende, forfattere eller andre kunstnere. Visse steder har de opnået indrømmelser fra statsmagtens side eller har ledende poster efter omvæltningerne i Østeuropa i 1990'erne, men oftest er dissidenter genstand for undertrykkelse fra regimets side. Af kendte dissidenter kan nævnes Andrej Sakharov fra det tidligere Sovjetunionen og Tjekkiets tidligere præsident Václav Havel fra Charta 77.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.