Faktaboks

Dorothee Sölle
Født
1929
Død
2003

Dorothee Sölle var en tysk politisk teolog. Inspireret af marxismen udarbejdede hun i 1960'erne og 1970'erne en radikal befrielsesteologi. Til kernen heri hører, at magtens Gud er død, og at den levende Gud er lidelsens Gud; Gud solidariserer sig med den sårbare og viser sig i samlivet og relationerne mellem mennesker. Midt i sin traditionskritik søgte Dorothee Sölle således at give et konstruktivt bud på, hvad kristendom er i dag.

Sölle blev en af sin samtids mest læste teologer, også i Danmark, men hun fik aldrig en fast lærestol i Tyskland; hun virkede freelance, indtil hun 1975 fik ansættelse ved Union Theological Seminary i New York.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig