Faktaboks

William Carey
Født
17. august 1761
Død
9. juni 1834

William Carey var en britisk baptistmissionær.

Fra 1792 var han en af drivkræfterne bag oprettelsen af Baptist Missionary Society. Året efter rejste han som missionær til Indien, hvor han først arbejdede i Malda nord for Kolkata og fra 1800 med base i den danske koloni Serampore, fordi myndighederne søgte at undgå kristen mission i de britiske besiddelser.

I Serampore grundlagde han et bogtrykkeri og oversatte Bibelen til bengali samt helt eller delvis til yderligere godt 20 andre sprog eller dialekter. Som professor i indiske sprog ved Fort William College nær Calcutta underviste han i mere end 30 år og udgav mange sprogvidenskabelige værker. Hans indsats gjorde ham til en af de største missionsskikkelser i samtidens Indien, ligesom han fik stor betydning for missionsinteressen ikke bare i Storbritannien men i hele den protestantiske verden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig