Missionskollegiet

Missionskollegiet var en institution til fremme af den statslige ydre mission. Det blev oprettet i 1714 i København af Frederik 4 og nedlagt i 1859.

Missionskollegiet blev oprindelig oprettet for at støtte Tranquebarmission, der var grundlagt i 1705. Her spillede Ostindisk Kompagnis forsøg på at hindre missionsarbejdet en særlig rolle.

Missionskollegiets første leder, Johan Georg von Holstein, opnåede en siden hen mønsterdannende aftale med Ostindisk Kompagni. Også den senere mission i Finnmarken, i Grønland og i Dansk Vestindien var underlagt Missionskollegiet, sidstnævnte dog kun i perioden 1791-1797.

Missionskollegiets oprettelse havde rod i den såkaldte statspietisme, bestræbelsen i kredse omkring Kongehuset på at styrke pietismen inden for statskirken, og Missionskollegiet varetog også Det kongelige Vajsenhus, der blev oprettet i 1727.

Pietismens tilbagegang inden for statsmagten betød også dalende interesse for Missionskollegiet, og dets betydning svækkedes i slutningen af 1700-tallet, og ved sin ophævelse i 1859 blev det lagt ind under Kultusministeriet (siden 1916 Kirkeministeriet).

På dette tidspunkt blev ydre mission primært drevet af ikke-statslige aktører, og nedlæggelsen betegner i praksis afslutningen på statsligt dansk missionsengagement.