Det Danske Missionsselskab

I de første år støttede DMS missionsarbejdet i Grønland og Tranquebar og udenlandske missionsselskabers virksomhed i Afrika. I 1863 påbegyndte DMS sit eget arbejde i Sydindien, og i 1896 blev de første missionærer sendt til Manchuriet, Kina. Nye missionsområder kom først til efter 2. Verdenskrig i form af Tanzania, Madagaskar, Bahrain, Kuwait, Egypten, Indien, Pakistan, Kina, Taiwan, Hongkong og Japan.

I takt med afkoloniseringen og etableringen af selvstændige kirker overgik ledelsen fra missionærer til lokale kristne. DMS' rolle ændrede sig dermed til støtte til lokale, fortrinsvis lutherske kirkers arbejde gennem udsendte medarbejdere (69 personer, 1994) og økonomiske tilskud.

Fra 1980'erne begyndte DMS også at invitere medarbejdere fra kirkerne i Afrika, Asien og Mellemøsten til at deltage i menighedsarbejde i Danmark.

I 1984 grundlagde DMS "Mødestedet" (nedlagt i 2018), et kontaktcenter for indvandrere på Vesterbro i København.

Fra 1800-tallets slutning var organisationen tæt knyttet til Indre Mission.

Organisationen var opbygget med en basis i selvstændige foreninger 'kredse', der gennem deres repræsentanter var med til at vælge bestyrelsen vælges på det årlige repræsentantskabsmøde. Medlemsbladet Dansk Missionsblad blev grundlagt i 1834 og udkom indtil nedlæggelsen.

Den generelle tilbagegang for ydre mission efter anden verdenskrig viste sig bl.a. ved, at en række tidligere selvstændige missionsorganisationer gik ind i DMS, det gjaldt i 1946 Dansk Kirkemission i Arabien, i 1975. Østerlandsmissionen og Pathanmissionen. I 2000 fusionerede DMS med Santalmissionen og dannede den nye organisation Danmission.

Støttearbejdet i Danmark ændrede sig i efterkrigstiden. Kredsene svandt ind fra højdepunktet på ca. 2500 kredse i 1920'erne til under 900 ved fusionen med Santalmissionen. I stedet blev organisationen kendetegnet af et voksende antal genbrugsbutikker.

• kristen mission